Spring til indhold
Hjem » Nyheder » Klar til borgermøde

Klar til borgermøde


Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark inviterer til borgermøde om en lokalt- og folkeejet kystnær havvindmøllepark ud for Bornholm. På borgermødet vil I kunne møde Initiativgruppen og også den gruppe af eksperter, som har hjulpet Initiativgruppen med at identificere og beskrive fire mulige placeringer for Bornholms Havvind.
Sammen vil vi fortælle mere om initiativet, om betydningen af lokalt ejerskab i energiproduktion og om økonomien og det afkast, man kan forvente at få som anpartshaver i Bornholms Havvind.
Og sidst – men ikke mindst – så vil vi holde ’fernisering’ for de visualiseringer, vi har fået udarbejdet, der illustrerer, hvordan vores havvindmøllepark vil se ud på de fire undersøgte placeringer, både i forhold til sådan som Østersøen ser ud i dag, og i forhold til sådan som Østersøen forventes at se ud inden for det næste årti, hvor en række både danske, svenske og tyske havvindmølleparker forventes at blive opført i Østersøen.
Vi håber, at I alle vil møde op og tilkendegive, hvilke af de foreslåede placeringer, I hver især foretrækker og også om I kunne tænke jer at blive en del af et kommende Bornholms Havvindmøllelaug.

Læs mere i vores nyhedsbrev #12

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *